Sundhedsfagligt personale

Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål om mælkeallergi hos børn

Hvis du ikke har hørt om mælkeallergi før, har du sikkert masser af spørgsmål om, hvad det kommer til at betyde for dit spædbarn nu og i fremtiden. 

Her finder du nogle få overordnede svar på hyppigt stillede spørgsmål. Husk, at dit sundhedsfaglige personale er din bedste kilde til information, da allergi og symptomer varierer fra barn til barn. Bemærk, at disse oplysninger ikke har til formål at fungere som erstatning for din læges råd.

1. Hvad er mælkeallergi? 

Når en fremmed organisme som en influenzavirus dukker op i dit spædbarns krop, vil hans eller hendes immunforsvar bekæmpe den. Det er godt, fordi det sikrer, at dit spædbarn bliver ved med at være rask. Nogle gange kan immunforsvaret dog blive en smule overbeskyttende og få kroppen til at bekæmpe ting, som ikke er til skade for den, for eksempel de proteiner, der forekommer i komælk. Når dit barns immunforsvar opfatter komælk som en trussel, vil det forsøge at bekæmpe dette protein, hver gang han eller hun indtager mælkebaserede fødevarer. Det kan resultere i vedholdende allergiske reaktioner. Selvom det kan være hårdt at få at vide, at dit spædbarn ikke må få mælkeprodukter, er der gode muligheder for, at det ikke bliver ved med at være sådan. De fleste børn vokser fra deres mælkeallergi i 3-5-årsalderen. 

2. Hvilke typer reaktioner kan komælk forårsage hos spædbørn?

Reaktionernes art og sværhedsgrad varierer fra barn til barn og afhænger af det enkelte spædbarns følsomhed over for komælksprotein. Kontakt din læge eller sundhedsplejerske for at høre nærmere om symptomerne kan skyldes mælkeallergi. Du kan også læse mere omkring symptomer på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside:

http://allergi.astma-allergi.dk/foedevarer/omfoedevareallergi/symptomer

3. Er det nemt at se, når et spædbarn har mælkeallergi?

Ikke altid. Derfor er det vigtigt, at du går til lægen, så snart du fatter mistanke. Reaktionerne kan variere meget, afhængigt af hvor følsomt dit spædbarn er over for komælksprotein.

4. Hvordan ved jeg, om mit barn har mælkeallergi?

Hvis din læge har mistanke om, at dit spædbarn har mælkeallergi, er det sandsynligt, at du vil blive bedt om at fjerne komælksprotein fra dit spædbarns kost for at se, om det afhjælper problemet. Søg altid læge - begynd aldrig selv at sætte barnet på mælkefri kost.

Hvis du ammer dit barn

Eftersom fragmenter fra komælksprotein kan passere fra mor til spædbarn via brystmælken, kan ammende mødre blive bedt om at fjerne mælkeprodukter fra deres egen kost i cirka 4 uger.1 Du bør ikke holde op med at amme, da brystmælk er spædbanets bedste ernæring. 

Hvis dit barn får modermælkserstatning

For spædbørn, som får modermælkserstatning, indebærer det at fjerne komælksprotein, at de skifter til en modermælkserstatning, som er hypoallergen, hvilket betyder, at den er specialfremstillet, så den ikke forårsage allergiske reaktioner hos spædbørn med mælkeallergi.

Når komælksproteinet er blevet fjernet fra dit spædbarns kost, vil din læge muligvis foretage en provokation, som indebærer, at dit spædbarn skal indtage en meget lille mængde mælkebaseret produkt og nøje observeres for tegn på allergiske reaktioner. Dette vil normalt finde sted i din læges konsultation eller på en børneafdeling på et hospital, eller også kan din læge bede dig om gradvist at genintroducere komælksbaseret modermælkserstatning i dit barns kost derhjemme, mens du gør notater om reaktioner eller adfærdsændringer. Du bør kun genintroducere komælksbaserede fødevarer i dit barns kost under lægeligt opsyn. Eller efter aftale med din læge.

Nogle gange kan lægen bede om at få foretaget en priktest, som udføres på huden eller på blod.2

Hudpriktests indebærer, at man påfører komælksprotein på et lille område på dit spædbarns arm og derefter prikker hul i huden, så væsken bliver absorberet.3 Hvis dit spædbarn er allergisk, vil huden blive rød eller begynde at svulme op inden for 20 minutter, mens du venter på hospitalet eller i konsultationen. 

Ved en blodprøve tager lægen en prøve af dit spædbarns blod og sender den til et laboratorium, som måler, hvor stor en mængde antistoffer der reagerer på komælksprotein. Der kan gå nogle dage eller mere, før man får svar på prøverne. Desværre er hverken en hudpriktest eller en blodprøve 100 % nøjagtig i forhold til at konstatere, om der er tale om mælkeallergi.2

5. Hvordan behandles mælkeallergi? 

Hvis din læge eller specialist mener, at dit spædbarn har mælkeallergi, vil han eller hun anbefale, at du fjerner komælksprotein fra dit barns kost. 

Hvis du ammer

Eftersom fragmenter fra komælksprotein kan passere fra mor til spædbarn via brystmælken, kan ammende mødre blive bedt om at følge en mælkefri kost, indtil barnet er fravænnet.2 Du skal ikke holde op med at amme, da brystmælk er spædbarnets bedste ernæring.

Hvis du giver dit barn flaske

Spædbørn, som får modermælkserstatning, skal ganske enkelt skifte til en modermælkserstatning, som er hypoallergen, hvilket betyder, at den er specialfremstillet til ikke at forårsage allergiske reaktioner hos spædbørn med mælkeallergi. De fleste spædbørn med mælkeallergi klarer sig fint med en højt hydrolyseret hypoallergen specialernæring som Nutramigen® DHA.

Det komælksprotein, der er i Nutramigen® DHA, er blevet nedbrudt i små stykker (også kaldet 'hydrolyseret'), som ikke indebærer en lige så stor risiko for at forårsage allergiske reaktioner.

6. Hvad forårsager mælkeallergi? 

Allergien opstår ofte uden nogen umiddelbar årsag i løbet af spædbarnets første leveår. Fortæl din læge, om der i barnets familie er tilfælde af allergi over for fødevarer som komælk, soja, æg, hvede, peanuts, trænødder, fisk eller høfeber, astma eller eksem.12  Jo hyppigere forekommende disse typer allergier er i familien, desto større er risikoen for, at dit spædbarn udvikler mælkeallergi.

7. Er mælkeallergi almindeligt?

Mellem 2 og 7,5 % af alle spædbørn er allergiske over for komælk.5

8. Vil mit spædbarn være allergisk over for andre fødevarer end mælkeprodukter?

Det er muligt. Mellem 10% og 35 % af alle spædbørn med mælkeallergi ,er også allergiske over for soja.5 Hvis der er nogen i barnets familie, der har fødevareallergier, skal du spørge din læge til råds, inden du begynder at give dit spædbarn potentielt allergifremkaldende fødevarer som komælk, soja, æg, hvede, peanuts, trænødder og fisk .6

9. Vil mit spædbarn være allergisk over for komælksprotein for altid? 

De fleste børn udviklker helt naturligt en tolerance over for komælk, når de er 3-5 år gamle.2,3

Tolerance betyder, at barnet kan spise mælkeprodukter igen uden at få allergiske reaktioner.

10. Hvad er forskellen på mælkeallergi og laktoseintolerans?

Mælkeallergi er en immunreaktion på mælkeproteiner som kasein og valle. Laktoseintolerans indebærer, at kroppen ikke kan fordøje (nedbryde) mælkesukkeret laktose. Børn med laktoseintolerans mangler et enzym, som er nødvendigt for fordøjelsen af dette mælkesukker.7 Mælkeallergi og laktoseintolerans har en række symptomer til fælles.

Til forskel fra mælkeallergi påvirker laktoseintolerans dog ikke immunforsvaret og forårsager ikke allergiske reaktioner. 

11. Skal mit spædbarn til en specialist? 

Din læge vil ofte henvise dig til en børnelæge.

Det kan være en god ide, at du taler med en diætist, inden du påbegynder overgangskost til dit barn. En diætist kan hjælpe dig med at sikre, at dit spædbarn får de næringsstoffer, der er nødvendige for en sund vækst og udvikling, samtidig med at I undgår mælkeprodukter. 

†Undersøgt inden tilføjelsen af DHA, ARA og LGG.

*LGG er et registreret varemærke, som tilhører Valio Ltd. Finland

 

Spørgsmål og svar reference

Referencer
1. Fiocchi et al. 2012 (DRACMA)
2. Koletzko et al. 2012 
3. Canani et al. 2012
4. Lothe et al. 1989
5. Vandenplas et al. 2007
6. De Greef et al. 2012 (http://www.wjpch.com/UploadFile/003%20%2011-194.pdf)
7. Du Toit et al. 2010