Sundhedsfagligt personale

 

Du er velkommen til at stille spørgsmål direkte til vores produktspecialister samt søge efter tidligere svar i vores arkiv nedenfor. Du får svar på dit spørgsmål i løbet af senest 1 uge efter henvendelsen. I forbindelse med ferie, kan der gå længere tid. Spørgsmål kan blive redigeret før publicering.

VIGTIGT: Denne spørg produktspecialisten er et tilbud om generel information og erstatter dermed ikke din kontakt til sundhedsfagligt personale. Ved sygdom skal du altid kontakte din læge eller andet sundhedsfagligt personale for at få hjælp. Spørg produktspecialisten er ikke tiltænkt akutte spørgsmål, men udelukkende omkring anvendelse og information omkring vores produkter. 

 

Min dreng er 8 mdr. og skal, så vidt jeg kan læse mig til, have 18 skefulde nutramigen 2 i døgnet for at være dækket ind! Hvordan er han dækket ind med jern i disse 18 skeer? Skal der suppleres med jerndråber eller er han fuldt dækket, som ved andet ersta

Hej
Vedrørende jern anbefaler Sundhedsstyrelsen:

 

For tidligt fødte (før 37.uge):
Fra 4 uger til 1 år: den anbefalede mængde jern gives uanset om barnet får modermælkserstatning eller tilskudsblanding.

 

Børn fedt til tiden:
Fra 6 måneder til 1 år: den anbefalede mængde jern kan udelades, hvis barnet får 400 ml jernberiget modermælkserstatning eller tilskudsblanding. Dette gælder også en specialfremstillet modermælkserstatning.  

 

Med venlig hilsen
Anette Tornhøj Pedersen
Autoriseret klinisk diætist 

Hej Anette. Jeg har siddet og haft en diskussion med en kammerart omkring at faste. Ved godt at hjemmesiden ikke lige omhandler dette, men du var den eneste diætist jeg kunne finde på nettet som jeg kunne skrive til. Jeg mener personligt at det at faste

Hej Katrine 

 

Denne service henvender sig til spørgsmål omkring diæt til mælkeallergikere, så jeg må desværre henvise dig til en privat praktiserende klinisk diætist.

 

Med venlig hilsen

Anette Tornhøj Pedersen
Autoriseret klinisk diætist

Hej Anette Vores datter har lige fået konstateret mælkeallergi, og får nu Nutramigen Lipil. Kan man gøre med det ligesom med NAN at man laver noget kogt afkølet vand og sætter i køleskabet også laver flasker af det og sætter ind og de maks må blive

Hej
Du kan hælde kogt vand til et døgns tid på rene flasker og stille dem i køleskabet. Når dit barn skal have mad, varmes vandet til spisetemperatur. Derefter tilsættes pulveret, blandingen rystes godt sammen, og maden er klar til servering med det samme.

 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bruger kogt vand uanset barnets alder, hvis man ønsker at forberede modermælkserstatning til et døgn af gangen. Vandet bør straks køles ned og sættes i køleskab, og først opvarmes lige inden det skal indtages.

 

Hvis man blander pulver og vand med det samme, anbefales det, at det indtages indenfor 2 timer, da modermælkserstatningen hurtigt kan forringes (vitamin og mineral mæssigt). Er et måltid påbegyndt, skal det indtages indenfor en time, ellers bør det kasseres. Det er disse forskrifter, som står på dåsen.

 

Med venlig hilsen
Anette Tornhøj Pedersen
Autoriseret klinisk diætist

Hej Anette Jeg håber meget du kan hjælpe eller berolige mig lidt. Har været i kontakt med egen læge og sundhedsplejerske, som ikke mener man skal gøre noget ved nedenstående. Jeg har dog behov for at høre om der er noget at gøre, eller der kan være sket noget ved det? Min dreng er lige fyldt 3 måneder, og fået nutramigen 1 siden han var en måned gammel. Først sammen med modermælk, men fra han var 1 1/2 måned fik han kun Nutramigen. Sagen er den, at jeg desværre, som jeg er dybt ulykkelig over lige nu, har blandet Nutramigen pulver i for varmt vand indtil IGÅR. Indtil de 2 måneder, lavede jeg flaskerne lidt før måltid men blandede pulveret i det kogte vand, så snart det var hældt på flaske?! Ifølge min sundhedsplejerske må jeg gerne lave alle flaskerne, køle vandet og blande pulver i - også i køleskabet til maks et døgn? er det korrekt, synes jeg læser det meget forskelligt og nu ønsker jeg ikke gøre mere forkert :-/ Jeg har set og læst til min store skræk at dette kan ødelægge alle vitaminer osv og mit spørgsmål er så, har han så ikke fået noget af det? og hvad kan der ske eller kan jeg gøre noget? (Han har taget godt på og trives) Håber på din hjælp :-) blandet nutramigen 1 med for varmt vand ??

Hej

 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man tilbereder et måltid af gangen i de to første levemåneder. Børn som er for tidligt fødte, har lav fødselsvægt eller som er født med en immundefekt må som udgangspunkt kun få modermælkserstatning tilberedt til et måltid af gangen, med mindre ens læge vurderer andet.

 

Ved tilberedning af et måltid af gangen: kog vandet i mindst 1 minut og nedkøl vandet til stuetemperatur. Tilsæt derefter den rette mængde Nutramigen pulver.

 

Ved tilberedning af Nutramigen til et døgn af gangen: hæld vandet på rene flasker efter kogning og stil dem med det samme i køleskabet (nedkølingen skal ske så hurtigt som muligt). Når dit barn skal have mad varmes vandet til stuetemperatur og den rette mængde Nutramigen pulver tilsættes.

 

Når man følger ovenstående anbefalinger, bevares de vitaminer og mineraler, der er i modermælkserstatningen bedst muligt. Hvis et barn trives og udvikler sig som det skal, har det som udgangspunkt fået de vitaminer og mineraler, det har behov for.

 

Dette svar bør ikke træde i stedet for din kontakt til egen læge eller kliniske diætist.

 

Med venlig hilsen
Anette Tornhøj Pedersen

Hej Anette. Jeg har en søn på knap 5 måneder der får Nutramigen pga mælkeallergi hos forældrene. Han gylper meget pga reflux og har ikke taget så meget på de sidste par mdr. men er ikke undervægtig. Må jeg give han Nutramigen toeren selvom han er kn

Hej Birgitte

 

Nutramigen 2 er sammensat sådan, at det tilgodeser behovet ved barnet fra det er 6 måneder. Når barnet er under 6 måneder, skal man vælge Nutramigen 1, som indeholder det, som børn i de første 6 måneder har brug for. Det fremgår ikke af mailen, om dit barn får suppleret modermælkserstatningen med anden mad. Hvis ikke, kan du snakke med din sundhedsplejerske om, I skal starte med det, for at han kan tage mere på i vægt. Får han allerede suppleret sin modermælkserstatning, kan denne berige med ekstra kalorier, som f.eks. fedtstof, frugtmos eller lignende for at han kan vokse.

 

Denne mail kan ikke træde i stedet for din kontakt til egen læge eller kliniske diætist.

 

Med venlig hilsen

Anette Tornhøj Pedersen

Autoriseret klinisk diætist

Hej Anette Jeg har et sæt tvillinger på tre måneder. De har begge fået Nutramigen siden de var fire uger gamle. De har fra fødslen grædt rigtig rigtig meget og vi har fået besked på at det handler om kolik. Nu er det heldigvis begyndt at gå den rigtige vej, lige med undtagelse af den hårde afføring. De får begge Movikol Junior dagligt, men dette ville jeg gerne undgå, da bivirkningen er enormt mange prutter, hvilket jo så også giver mavekneb. Derfor vil jeg spørge dig om jeg kan gøre noget for at lette deres i forvejen i håtdarbejdende maver? Jeg tænker om Nutramigen enten kan blandes anderledes eller du har måske andre råd? De venligste hilsner fra en tvillingemor, der meget gerne vil se dem have det godt snart. Twins, med maveproblemer

Hej

Dine tvillinger er for små i forhold til at prøve anden mad end enten modermælkserstatning eller modermælk.

 

Du bør tjekke, om du følger anvisningerne om blandingsforhold på dåserne, når du blander Nutramigen. Vær i den forbindelse opmærksom på at der er tale om strøgne mål.

 

Følger du i forvejen anvisningen i forhold til blandingsforhold, så kan du evt. søge egen læge igen for at finde andre muligheder.

 

Denne mail bør ikke træde i stedet for din kontakt til egen læge eller kliniske diætist.

 

Held og lykke med det.

 

Med venlig hilsen

Anette Tornhøj Pedersen
Autoriseret Klinisk Diætist 

Hej Jeg står for at skulle 2 mdr til USA med min nyfødte datter. Hun får nutramigen pga. dobb. disp for allergi. Er der mulighed for at købe Nutramigen i USA og uden recept? Med venlig hilsen den rejsende

Hej Kristina

 

Du kan godt købe Nutramigen i USA uden recept. Vi kan ikke garantere at alle apoteker har det på lager. Det vil derfor være en god idé at tage noget med hjemmefra, og derefter forhøre dig på det nærmeste apotek når du kommer frem, og sikrer dig at de enten har det på lager eller kan bestille det hjem til dig.

 

God fornøjelse.

 

Med venlig hilsen

Anette Tornhøj Pedersen
Autoriseret Klinisk Diætist 

Hej. Vi har lige købt Nutramigen Lipil 2 i samråd med lægen. Min søn er 1 år og har drukket komælk indtil nu, men vi har mistanke om mælkeallergi. Han får ikke flaske mere, men drikker mælk fra kop. Vi er i tvivl om, hvordan vi skal tilberede det, da d

Hej Mette

 

Det er vigtigt at følge anvisningen på dåsen, når man blander Nutramigen. Eftersom din søn er så gammel, som han er, kan du nemt lave blandingen til en hel dag af gangen. Det er individuelt, hvor meget et barn har brug for på en dag, men på dåsen kan du se en vejledende daglig mængde afhængig af barnets alder. Den færdige blanding skal stå på køl med låg på, og kan derefter bruges efter behov i maden og/eller som drikke.

 

Afprøvning af diæt ved mistanke om fødevareallergi bør altid foregå i samråd med læge eller en Klinisk Diætist som er fysisk tilstede ved en vejledning.

 

God fornøjelse.

Med venlig hilsen
Anette Tornhøj Pedersen
Autoriseret Klinisk Diætist